Du har 0 varer i kurven. I alt 0,00 DKK
 |
|
|
Vejledning når du vil farve uld og andre sarte tekstiler Uld og vand Det der er hårdt ved ulden når den vaskes - eller farves - er ikke temperaturen, men den bevægelse den udsættes for i våd tilstand. Du kan godt håndvaske uld ved højere temperaturer end de anbefalede 30-40 grader, du skal bare passe på ikke at bevæge ulden for meget og for voldsomt imens. Det er bevægelsen der får ulden til at filte og krybe. Farvning generelt ÖkoNORMs miljøvenlige tekstilfarver er mest velegnede til naturlige tekstiler; bomuld, hør, silke, viscose eller uld. Du kan også farve andre tekstiler, du kan bare ikke forvente fuld índfarvning eller de helt rette farver. Fyld maskinen/baljen med tøj i ens materialer; ex. bomuld eller uld. Blander du forskellige materialer i farvningen kan du opleve at et materiale suger mere farve til sig end at andet (her taler jeg af erfaring - se billedet!) Farverne får den fulde intensitet når du farver ved 60 grader - farver du ved lavere temperaturer vil farverne bliver svagere og mindre dybe. Farvning af uld Jeg vil klart anbefale dig at farve uld i hånden fremfor maskinen, både for at kunne farve ved den rette temperatur og for at kunne styre bevægelsen i vandet. Bare rolig, det er ikke svært og besværligt, du skal blot tage det roligt :) - Varm andet op i en gryde til ca. 60 grader
- Opløs fixersalt og husholdningssalt i gryden og tilsæt farven
- Læg tøjet i vandet og rør hold det i bevægelse med langsomme rolige bevægelser
- Pas på vandets temperatur og tilsæt evt. ekstra varmt vand fra kedlen, hvis det bliver for koldt
- Når der er gået ca. 30 minutter tager du tøjet op af farvebadet og skyller det i lunkent vand
- Kan tøjet tåle maskinvask kan du vælge at skylle det i maskinen
Efterbehandling Når du farver normalt i maskinen skal tøjet vaskes efter farvningen, så du kan være sikker på at al overskudsfarven er ude. Farver du i hånden er det vigtigt at du sørger for at skylle tøjet grundigt indtil der ikke længere er farve i skyllevandet. Ansvar og alt det der... Jeg kan naturligvis ikke påtage mig noget ansvar i forbindelse med farvningen. Den her metode er beskrevet af Anne fra Naturlig Beklædning, der har mange års erfaring med at farve uld - og jeg har selv prøvet det med fint resultat, så du kan roligt gå i gang...:) KLIK her for at se udvalget af miljøvenlige tekstilfarver |
|
|
|
|