Spring til hovedindhold (tryk på Enter)

Blandinger med uld - hvad skal jeg gå efter?

Der fås forskellige blandinger med uld - de mest brugte er uld med silke og uld med bomuld.


Uld/silke-blandingen:

  • Uld og silke er egentlig en blanding "made in heaven" da det er fibre det matcher hinanden rigtig godt, da de begge er animalske (kommer fra dyr) og har mange af de samme egenskaber.
  • Uld og silke matcher rigtig godt når man tænker på behandling og vask - og den bør altid vaskes i hånden med enzymfri finvaskemiddel som f.eks. decideret uldvask.
  • Uld og silke giver en blødere og mere luksuriøs vare end ren uld - nogle mener dog at ren uld er varmere...jeg ved ikke, jeg synes begge dele er vidunderlige.


Uld/bomuld-blandingen:

  • Uld og bomuld er en lidt mere - i mine øjne - uhomogen sammensætning, da bomulden er en plantefiber og ulden en animalsk fiber. 
  • Bomulden har brug for en ordentlig vask og ulden kræver skånevask
  • Men det vigtigste er at bomulden forringer en af uldens vigtigste egenskaber. I uld/bomuld-blandinger er bomulden inderst mod huden og ulden yderst. Dermed er uldens absorberende egenskaber sat ude af kraft, da bomulden vil blive fugtig når barnet sveder - og forblive fugtig. Men uld inderst absorberer ulden fugten og holder huden tør.


Det er vigtigt når du vælger uldundertøj til dine børn at vælger uld der IKKE er superwash-behandlet - læs mere om det her!


Det er også en klar fordel at vælge uldtekstiler af en ordentlig kvalitet - det er ofte en forholdsvis stor udskrivning og de billigere supermarked-alternativer er lavet af en ringere kvalitet uld og mange oplever at der nemt går hul på eller tøjet eller at det ændrer sig i vask - både at det kryber uforholdsmæssigt meget og at det simpelthen ændrer form.