Spring til hovedindhold (tryk på Enter)

Far om stofbleer

Vi (Line og jeg) hører ofte, at især far kan være lidt forbeholden over for tanken om at skulle bruge stofbleer til baby.


Som far kan jeg da også tilslutte mig dette - jeg var også noget forbeholden, da Line introducerede konceptet, da vi fik vores første barn tilbage i 2011.


Men jeg var også nysgerrig! Og da jeg havde sat mig lidt ind i fordelene ved moderne stofbleer sammenlignet med engangsbleer, så syntes jeg, det gav rigtig god mening. Og jeg fandt da også hen ad vejen en naturlig interesse i emnet - samt en lyst til at lære mere.

Engangsbleer er vel standard - eller hvad…?

Inden for et kort periode fik jeg faktisk den holdning, at moderne stofbleer var det naturlige standardvalg, da det bare virkede meget mere rigtigt for mig. Og så blev engangsbleer tilsvarende et sekundært valg - en nødløsning - i min optik.


Min personlige holdning er faktisk nu, at jeg synes engangsbleer er lidt ulækre. Det virker for mig forkert at putte noget så plastikagtigt og kemifyldt på sit barn. Og så lugter de grimt. Tis/lort og engangsble er bare en rigtig dårlig kombination duftmæssigt.


Med moderne stofbleer er sagen en anden - de lugter bare af tis (og/eller af lort). Og det synes jeg, er til at forholde sig til.


Men jo - jeg var da lidt skeptisk i starten.

Mor tager initiativet

Det er min erfaring, at mor ofte er bedre til at tage initiativet til at prøve nye ting - og det gælder ikke mindst, når der kommer til, hvilket udstyr, tøj mv. baby skal have. Det er formentlig meget naturligt - og det gjaldt i hvert fald for vores vedkommende!


Som far tænker man måske på alle de nye ting, man skal til at forholde sig til, når man får et barn for første gang. Og man tænker måske på alle de nye evner, man skal tilegne sig - og det kan jo godt være lidt hårdt at føle, man ikke er helt på hjemmebane. Men det kommer man hurtigt :-)


Og bleer er bestemt en stor del af dette. Men det er bare med at komme op på hesten og nørde igennem - inden længe kan far blive mindst lige så stor stofble-eksper som mor!



At finde vej i junglen

Jeg tænker nok lidt firkantet og logisk - og jeg har en ret struktureret og teknisk tilgang til de fleste ting. Det kan derfor virker overvældende og uoverskueligt med alle de forskellige muligheder, der findes inden for moderne stofbleer - med forskellige systemer, covers, materialer, indlæg etc… Det er lige til at blive rundtosset af!


For mig har det derfor været vigtigt, at der kom lidt system i, hvilke bleer vi brugte hvornår, og hvordan man skulle kombinere indlæg, covers mv. til hhv. dagsbrug og natbrug.


Jeg blev selv ret glad for blevarianterne all in one (AIO) og all in two (AI2), da de gav god mening for mig - og jeg kunne se systemet og logikken i det. Bindebleer og “klassiske” (gammeldags) stofbleer virkede lidt mere hippieagtigt og bøvlet for mig i starten - men dem vænnede jeg mig også til. Og da vi fik barn nr 2, så var det helt naturligt at bruge også disse typer bleer til vores nyfødte - hvor de især kan være gode, da der bare er virkelig mange bleskift i den første tid. Det kan du læse om her.

Berøringsangst og bøvl

En barriere, som en del fædre (og mødre!) nok også har, når det kommer til moderne stofbleer, er det her med, at de skal vaskes - og at man skal håndtere at kunne vippe eller skylle (afhængigt af konsistensen) en gang lort i toilettet, inden man smider bleen til vask. Det kan du læse om her, hvordan det let gøres.


Og ja - det er da lidt ulækkert - men ligesom så meget andet, så får man hurtigt et meget naturligt forhold til det - især når det er ens eget barn. Det er bare med at vænne sig til det, og så kører det.


Vaskemaskinen kommer også til at køre lidt oftere, end hvis man havde valgt engangsbleer - men igen bliver det hurtigt rutine. Og med de korrekte vaskemidler - og teknik (læs mere om dette her eller her), så kommer det også til at køre fint.


Så kære (kommende?) far:

Kast dig ud i det! Glæd dig over, at din udkårne er så progressiv og klog, at hun overvejer moderne stofbleer til Jeres barn. Du kommer ikke til at fortryde det - det har jeg i hvert fald ikke gjort.


Kærlig hilsen Rasmus (far til Eigil og Sally)