Vask af ammeindlæg
Tjek altid plejeetiketten på din vare og følg instruktionerne.
Ingen brug første gang, skal ammeindlæggene vaskes så de naturlige olier og urenheder bliver vasket væk. Naturlige materialer som bomuld, bambus og hamp skal vaskes flere gange før de opnår optimal sugeevne - så synes du ikke indlæggene er fantastiske efter de første par vaske, så skal det nok komme!
Vær opmærksom på at naturlige materialer typisk vil krybe mellem 5-10% efter første vask.
Her er nogle generelle retningslinjer som er gode at følge når man vasker ammeindlæg.
- Vask hver 2. - 3. dag.
- Skyld ammeindlæggene op i hånden eller start din vask med et skylleprogram eller prewash, inden hovedvasken så indlæggene bliver skyllet godt igennem.
- Brug ikke skyllemidler, tilsætningsstoffer, f.eks. eddike eller æteriske olier.
- Du skal hverken have for meget eller for lidt vand i vaskemaskinen.
- Tilføj den anbefalede mængde vaskemiddel, der er angivet på vaskemidlets etiket
- Varer med PUL eller TPU skal oftets lufttørre. Det meste andet kan gå i din tørretumbler ved lav varme (tjek plejeetiketten), men vi anbefaler at minimere brugen af tørretumbleren af hensyn til miljøet.
- Hvis du bor i et område med meget kalk i vandet, kan de blive stive/hårde over tid samt miste sugeevne og begynde at lugte. Her hjælper det at bruge afkalkning ved HVER vask. Trænger dine bleer til at blive strippet, kan du følge Ko og Ko's guide her.
- Afkalk din vaskemaskine én gang om måneden. Vi anbefaler citronsyre fra Matas.