Hamp - en oldgammel nyhed

Allerførst vil jeg fremhæve forskellen på industriel hamp – der bruges til f.eks. tekstiler - og marijuana. Det euforiserende stof i marijuana THC, findes i så små mængder i den industrielle hamp, at det ikke kan misbruges. Man skal op og ryge en hel markfuld, før man finder nogen effekt, og mon ikke de fleste har givet op inden da. Som nogle sagde: du kan da godt ryge et par hampsokker, men du får nok bare røg i øjnene og ondt i maven!

Hamp i for- og nutid

Man har kendt til hampens gode egenskaber i flere tusinde år – og det er en plante, der kan bruges til nærmest hvad som helst. I gamle dage – rigtig gamle dage – kendte man til hamp i bl.a. papirfremstilling. Indtil 1880´erne var op til 90% af alt papir fremstillet af hamp, og det ældste stykke papir man har fundet er et ca. 2000 år gammelt stykke hamppapir fra Kina. 
Det er og har været i mange århundreder brugt til reb, frøene i madlavning og man har også brugt fibrene til grovere tekstiler. Det ældste eksempel på et produkt fremstillet af menneskehænder er et stykke hamptekstil, der er ca. 8000 år gammelt – og de første Levis bukser blev for øvrigt syet i hamp i 1853.

 

Problemet med hamptekstiler

 Problemet med hamptekstilerhar indtil nyere tid været, at det var groft og stift, så det har kun kunnet bruges til ”ydre brug”. Man har udviklet industrielle metoder med kemikalier til at blødgøre de lange fibre, metoder der bruger bl.a. kaustisk soda (ellers brugt til at afsyre møbler med!) Noget af det nyeste er en miljøvenlig metode, hvor man benytter enzymer til at nedbryde den hårde lignin (vegetabilsk lim) – det er den metode man benytter i økologisk hamp. Resultatet er et materiale, der er blødt, superstærkt og smukt som hør.

 

Specielle og gode egenskaber

Hampen har naturligt isolerende egenskaber og er modstandsdygtig overfor UV stråler. Den absorberer langt mere væde end f.eks. bomuld, hvilket gør den rigtig god til bleer. 
Den er meget hårdfør og behøver ikke kemikalier til at bekæmpe ukrudt eller sygdomme. Der er én ormesygdom, som hampen er svag overfor, den har man økologiske metoder til at bekæmpe. (note 1) Industriel hamp vokser meget tæt på markerne, og dens tætte løv gør det noget nær umuligt for ukrudt at vokse.

Hampen har desuden et meget stort og tæt rodnet, der gør den god til at stoppe jorderosion på f.eks. udsatte flodbredder, og den kan vokse næsten alle steder.

 

Dyrkning, høst og videre forarbejdning

Hampen er, ligesom hør, en stængelplante, der kan bruges i næsten hele sin længde. Fibrene er nogle af de længste tekstilfibre man kender til og på en dyrkningsperiode på 3-4 mdr. bliver planten mellem 2 og 4 meter høj.

Ved økologisk hamp bruger man stænglen i hele dens længde, det giver en meget stærk og modstandsdygtig tråd. Konventionel hamp bliver oftest delt i mindre stykker og siden spundet til tråde – det giver en mindre fleksibel og svagere tråd. Dermed er nogle af hampens gode egenskaber gået tabt, da det netop er dens styrke, der gør den speciel.

Efter høsten bliver stænglen ”skrællet” og de lange fibre delt fra hinanden. De bliver derefter blødgjort - ligninen bliver fjernet - siden spundet og evt. farvet. Ved konventionel farvning bruges ofte klorholdige kemikalier til først at blege og klargøre stoffet, hvorefter det bliver farvet. Økologisk hamp bliver klargjort ved brug af brintoverilte og siden farvet med naturlige eller low-impact farver, d.v.s. farver der ikke indeholder tungmetaller og andre skadelige kemikalier. (note 2)

 

Hamp i fremtiden

Mange forskere har et godt øje til industriel hamp, da den har stort potentiale for fremtiden. Der forskes især i biobrændsel, men også udnyttelse af hamp i papirfremstilling (igen), hampeolie i kosmetikindustrien og hamp-frø som næringsmiddel.

 

Industriel hamp kan i fremtiden på mange områder erstatte træ og bomuld, da det både er mere miljøvenligt at producere og i mange tilfælde vil slutproduktet blive af en bedre og stærkere kvalitet.


Vil du læse mere om hamp, kan du kigge ind på den amerikanske blog 
Organic Clothing. Siden er på engelsk, men jeg har ikke kunne finde et dybdegående alternativ på dansk. 
http://organicclothing.blogs.com

 

(Note 1)
Når man bekæmper en sygdom i økologisk dyrkning er det via f.eks. insekter, der bekæmper skadedyrene – man bekæmper sygdommen på den måde naturen selv havde gjort det. Det er mere tidskrævende, men er sundere for plante og miljø. Vi kender fra mennesker at jo mere kemi, tilsætningsstoffer og medicin, jo svagere og mere modtagelige bliver vi for sygdomme – det samme gælder planter og dyr. En plante der i forvejen er svækket af pesticidbrug har brug for mere…en sund plante er stærkere og langt mere modstandsdygtig.

(Note 2)
Der benyttes kemikalier i farverne, men det er stoffer, der lever op til de meget strenge krav til økologisk dyrkning. I nogle tilfælde er de mere miljøvenlige end deciderede plantefarver, da disse skal efterbehandles med andre skrappere fixeringskemikalier, og derudover er mere energikrævende i brug.