Spring til hovedindhold (tryk på Enter)

Vask af uld covers og lanolinbehandling

Vask

Uldblebukserne tåler vask ved 30°c, men bør ikke vaskes ofte - og jeg anbefaler håndvask, da de kan krybe ved maskinvask. 

Når det kommer til vask, er det kun nødvendigt at vaske uldcoversne, hvis de kommer i kontakt med afføring. Ellers behøver de ikke vaskes så ofte, hvis du blot lufter dem mellem brug.

Du kan mærke om dine uldblebukser trænger til vask ved at de begynder at lugte - og synes du ikke længere de holder ordentlig tæt kan du give dem en lanolin-behandling.

Lanolinbehandling: 
For at sikre at dine uldcovers/uldblebukser holder tætte og forbliver lugtfri, er det vigtigt at lanolinbehandle dem regelmæssigt.

Hvis dine uldcovers ikke er tætte efter den første behandling, kan du med fordel give dem en ekstra omgang.

Der er to måder, du kan lanolinbehandle dine uldcovers på:

1. Du kan vælge en færdigblandet lanolinkur fra Ulrich Natürlich. Denne blanding skal blot tilsættes varmt vand, og uldcoversne lægges i blød i blandingen.

2. Du kan også vælge at blande ren lanolin med varmt vand og parfumefri shampoo. Her er en opskrift: 

Opskrift:

  • Start med nyvaskede uldcovers/uldbukser.
  • I en skål, hæld da en halv liter kogende vand. Tilsæt ½ - 1 teske mild, parfumefri shampoo og rør rundt
  • Tilsæt til blandingen 1 stor teske ren lanolin pr uldblebuks og rør rundt til lanolinen er opløst. Blanden skal gerne blive mælkehvid.
  • Hvis du skal lanolinsere flere uldblebukser, fordel din lanolin-opløsning i flere skåle.
  • Spæd op med varmt vand til der er nok til at bukserne er helt dækkede. 
  • Hæld kogende vand over blandingen og rør rundt, indtil lanolinen er helt opløst.
  • Vend de rene uldcovers/uldbukser med vrangen udad (fordi vrangen er mest vandtæt) og læg dem ned i det varme vand med lanolin. Sørg for, at ulden er helt dækket af vandet - eventuelt kan du lægge noget over dem, som holder dem nede, f.eks. en skål.
  • Lad ulden ligge i vandet i cirka 4 timer (en god tommelfingerregel er, indtil vandet er blevet koldt).
  • Når tiden er gået, vrid forsigtigt vandet ud af ulden ved at folde dem let. Undgå at vride dem som en karklud, da det kan ødelægge uldens struktur og facon.
  • Læg ulden fladt på et rent håndklæde, og rul derefter håndklædet sammen med ulden indeni for at fjerne det sidste overskydende vand og fremskynde tørretiden.
  • Lad uldcoversne/uldbukserne tørre fladt, men undgå direkte sollys, da det kan skade ulden.
  • Nu er dine uldcovers/uldblebukser klar til brug!