⚡️Levering - 1-3 hverdage 🚛 Personlig rådgivning ⭐️ Landets største udvalg af moderne stofbleer 👶🏻


Mesara natbind med staydry - petal - 1 stk

Mesara natbind med staydry - petal - 1 stk
Mesara natbind med staydry - hvid - 1 stk
Din pris:
Pris ved 1 Stk 159,00
På lagerPå lager 
Levering 1-2 hverdage


Lukning:
❤︎ Nat
❤︎ Motherease
❤︎ Staydry

Fragtpriser

Pakkeshop39 kr
Omdelt49 kr
Klik her for at læse de gængse spørgsmål og svar vedr. stofbleer

Et unikt og specielt stofbind

Dette synes dyrt af et lille stofbind, tænkte jeg. Og jeg har efterhånden prøvet og testet en hel del stofbind i mine mange år bag shoppen. Så jeg var skeptisk, og er du også det, så forstår jeg dig godt. Men efter jeg prøvede det, er det mit go-to stofbind i skuffen blandt de andre af økologisk bomuld, bambus mm. Det virker bare og er så rart at have på. 

Dette har en form der smyger sig omkring dig, ligger så du intet kan mærke og har en helt fin sugeevne/kapacitet og er et af de bedstsugende og tyndeste bind på markedet. 

Det har et tyndt staydrylag der er let kølende mod huden og sugende lag af microfiber. Samt et vandtæt lag PUL i bunden. 

Stofbindet måler 23 cm i længden og 10 cm i bredden. Det er timeglasformet. Vingerne er syet fast bag på, der sikre dig at det ligger godt i trussen. Det lukkes med to knapper. Det har et ultratynd kantebånd i nylon, i kanten af hele bindet. Det sikre mod lækage.

Dette bind gør sig speciel, ved at være designet så det har en form som en skål, det vil sige, det smyger sig op foran og bag, og gør du kan være helt tryg, både ved kraftig menstruation og evt. inkontinens.

Dette bind er helt hvidt foran og bagpå. 

 

Vælg stofbind for dig selv og miljøets skyld

Mange oplever gener under menstruation, i form af rødme og svamp. Dette afhjælpes kraftigt, hvis det ikke forsvinder helt, ved brugen af stofbind. Samtidig sparer du din pengepung for mange penge, der alligevel vil blive smidt ud med skraldet.  

Læs meget mere om stofbind her. 

Vask af stofbind

Det er ingen sag at vaske stofbind. Når du har brugt det lægger du det blot i en wetbag eller en spand med vand. Inden vask kan du give dem en kort skyl og derefter vask dem sammen med dit andet hvidvask.

Bruger du moderne stofbleer til dit barn, vasker du dem bare sammen med bleerne.

Vask dem på 60 grader, uden skyllemiddel. De kan tumbles.

For at minimere eller helt undgå pletter, kan du med fordel behandle dem med galdesæbe, hvilket de også sagtens kan vaskes i, i maskinen. 

Hvis du bor i et område med meget kalk i vandet, kan de blive stive/hårde over tid. Her hjælper det at bruge afkalkning ved vask.

  • 100% polyester
  • sugende lag er 100% polyester
  • vandtæt lag af PUL (polyurethane laminate)